Ingen sorg er ens, men sorg hos den, der har mistet, har alligevel nogle fællestræk med andre, som også har mistet. Den sidder i én som en vedvarende smerte, der nok kan forandre sig, men som stadig mærkes.

Det tager tid at forlige sig med tabet af et elsket menneske, og måske er man holdt op med at tale om det for ikke at trætte andre og specielt sine nærmeste. Livet skal jo gå videre, som det hedder! Glemme et kært menneske kan man nu aldrig, men det kan føles befriende godt at få lov til at tale om sin sorg og at kunne dele de erfaringer, man får ved et tab, med andre.